Kvinde med lukkede øjne

Sådan minimeres store porer og hudorme

Når huden producerer for meget talg, blandes denne med død hud i poren. Det danner en tilstopning, der får poren til at udvide sig. Hvis talgen bliver holdt tilbage af død hud, oxiderer den og danner en hudorm.

Konsekvent anvendelse af de rette poreformindskende produkter vil hjælpe med at afværge dette. Du bør dog først præcist vide, hvad der virker, og hvad der ikke virker, samt forstå hvordan store porer og hudorme i det hele taget opstår.

Hvad er årsagen til store porer?

  • Talgkirtler producerer for meget talg.
  • Denne talg blandes med andet materiale (som f.eks. døde hudceller) i poren.
  • Poren bliver nu tilstoppet, hvilket gør det svært for talgen at flyde frit.
  • Poren er nu forstørret.

Selvom poren udvider sig for at give ekstra plads til, at talgen kan flyde ud, vil talgen fortsat blive holdt tilbage af døde hudceller i poren (særligt omkring næsen). Når dette sker, bliver talgen og de døde hudceller yderst i den tilstoppede pore udsat for ilt. Herved oxiderer de og bliver til en hudorm.

Hudlæge Dr. Corey L. Hartman understreger, at "talgproduktion og porestørrelse i høj grad er genetisk bestemt." Det betyder, at vi ikke helt kan undgå dem, selvom vi gør vores bedste for midlertidigt at reducere størrelsen af porer ved hjælp af effektfulde hudplejeingredienser! Det er faktisk en god ting, for porer spiller en nødvendig rolle i hudens generelle sundhed. Du vil derfor ikke ønske, at du havde en hud uden porer.

Sådan slipper man af med store porer

  • Brug ikke sæbe i fast form eller andre hudplejeprodukter, der tilstopper porerne. De ingredienser, der holder sæbe i sin faste form, er som regel akne-fremkaldende. Du bør også undgå produkter, der er alt for blødgørende (i praksis tykke eller fedtede cremer), især hvis du har fedtet hud.
  • Brug kun skånsomme, vandopløselige renseprodukter, og undgå produkter med udtørrende, hårde ingredienser. Overraskende nok kan disse produkter øge talgproduktionen.
  • Gå aldrig i seng uden at fjerne din makeup grundigt, men dog forsigtigt.
  • Undgå slibende scrubs og børster med stive hår. Myten om, at du kan skrubbe hudorme væk, er ikke sand. Slibende skrubs gør bare huden tør og skællende. Det danner endnu flere døde hudceller, der herefter kan blokere endnu flere porer.
  • Eksfolier med en ikke-slibende, leave-on salicylsyre (også kendt som beta-hydroxysyre eller BHA) for at fjerne ophobede døde hudceller. De vil ellers samle sig i poren og udvide den, hvorved du risikerer, at den bliver til en hudorm.
  • Bedste BHA-tip: Da beta-hydroxysyre kan eksfoliere inde i poren, kan det hjælpe med at bringe poren tilbage til dens normale form og give mulighed for en mere jævn talgstrøm. Det er virkelig fantastisk, hvor godt BHA hjælper med at bekæmpe store, tilstoppede porer.
  • Beskyt din hud mod sollys hver dag! UV-stråler fra sollys skader dine hudceller, så de ikke fungerer så godt, som de burde. Dette forvrænger porerne, så det bliver sværere for dem at komme af med sebum, hvilket resulterer i forstørrede porer.
  • Brug produkter, der indeholder meget niacinamid. Når først en pore har udvidet sig ud over sin normale størrelse, kan niacinamid hjælpe med at give et ”opstrammet” look. Det gør den ved at booste hudens sunde, naturlige kvalitet. Forskningen i niacinamids gavnlige virkning for huden viser imponerende resultater.

Bedste hudplejerutine til store porer

Til særligt genstridige hudorme, kan du tilføje en lermaske til din rutine for at se, om den kan hjælpe dig med at opnå endnu bedre resultater:

  • Når man absorberer overskydende talg med en lermaske, vil det midlertidigt minimere dannelsen af store porer på grund af lerets talgabsorberende egenskaber. Du skal som altid kigge efter en lermaske, der ikke indeholder tilsatte, hårde ingredienser. Du kan også prøve et talgabsorberende produkt, der er beregnet til at have på under makeup.

Hvor lang tid tager det at minimere porerne?

Den vanskelige del ved at formindske store porer er, at det tager noget tid, før man ser resultater. Det kan tage uger med behandlinger, hvis man vil have en virkelig forbedring af udseendet af store porer (og ikke bare midlertidigt gøre dem mindre synlige). Det vigtigste er at blive ved! Tålmodighed og en konsekvent hudplejerutine er nøglen til at nå de resultater, du ønsker – og dem vil du komme til at se, hvis du holder fast.

Sådan minimeres porer ved sensitiv hud

Heldigvis er den bedste måde til at minimere forstørrede porer ved sensitiv hud præcis den samme som ved normal hud: med en BHA-eksfoliering. Når du begynder at bruge en BHA-eksfoliering, vil du sikkert have gavn af at starte med en blid, beroligende lotion-formel designet til følsom hud. Derved kan du se, hvordan din hud reagerer på salicylsyre. Hvis din hud reagerer godt, kan du gradvist arbejde dig op til en BHA-eksfoliering med en koncentration på 2%.

En af de ekstra fordele ved BHA er, at den også hjælper med at reducere den synlige forekomst af rødme. Som altid, sørg for, at din hudplejerutine kun indeholder produkter til sensitiv hud, så du opnår de bedste resultater.

Sådan minimeres porer ved aldrende hud

Forskning har vist, at forekomsten af store porer kan øges, når vi bliver ældre. Når vi bliver ældre, fungerer vores porer ikke så optimalt, som de gjorde, da vi var yngre. Det skyldes delvist den naturlige ældningsproces og miljøfaktorer som f.eks. udsættelse for forurening og solskader. Hvis du ser en mærkbar forøgelse af størrelsen på dine porer – herunder dråbeformede porer eller appelsinhud – kan en behandling med 20% niacinamid give imponerende resultater.

Relaterede produkter

-15%
Alle hudtyper
-15%
Alle hudtyper
Kombineret hud, Fedtet hud
Fedtet hud

Kundeservice

Har du brug for hjælp til at finde ud af hvilke produkter, der egner sig bedst til din hud? Vores Kundeservice er hudplejeeksperter, og de er her for at hjælpe dig med at vælge de produkter, der passer bedst til dine behov.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær den første til at få de sidste nye produkter, eksklusive tilbud og ekspertråd om hudpleje.