CLINICAL Ceramide-Enriched Opstrammende Natcreme

Hvad er ceramider, og hvordan hjælper de huden?

Ceramider anvendes ofte som en anti-aging-ingrediens i hudplejeprodukter, men hvad er de helt præcist, og hvordan fungerer de? Læs videre og få svarene på de 10 hyppigste spørgsmål om ceramider.

1. Hvad er ceramider?

Ceramider er faktisk lipider (fedtstoffer), der forekommer naturligt i huden. De udgør over 50% af hudens sammensætning, så det er ikke så underligt, at de spiller en ret stor rolle i forbindelse med at beskytte huden mod miljømæssige faktorer og hjælpe den med at se yngre ud.

2. Hvordan hjælper cermider huden?

Ceramider har dokumenterede anti-aging-egenskaber. Hvis du sammenligner dem med mursten og mørtel, er hudens celler mursten, og ceramider er mørtel. Ceramider holder sammen på huden og former et beskyttende lag, der hjælper med at forebygge fugttab og synlige skader fra udefrakommende stressfaktorer. Ceramider hjælper også med at holde din hud smidig.

Foruden ceramider er der også to andre fascinerende ingredienser: phytosphingosin og sphingolipider. De er ceramide-forløbere og hjælper hudens øverste lag med at producere mere ceramid, så huden bedre kan beskytte sig selv.

3. Hvis ceramider allerede findes naturligt i huden, hvorfor har jeg så også brug for dem i min hudpleje?

Ung hud producerer masser af ceramider. Men i takt med, at du bliver ældre og som konsekvens af solskader, reduceres mængden af ceramider. Det kan føre til en beskadiget hudbarriere, give tør eller ru hud, rynker, rødme, irritation og dehydrering.

Ceramider i hudpleje kan genopbygge ceramiderne i din hud. De hjælper din hud med at se mere ungdommelig ud og får den til at agere, som var den yngre, ligesom de også holder huden hydreret, fast og smidig.

4. Hvilke resultater kan jeg forvente af et ceramide-beriget produkt?

Velformulerede (og korrekt emballerede) hudplejeprodukter med ceramider hjælper med at styrke din huds barriere og forbedre fugttilførslen. Det giver en glattere og fastere hud, reducerede fine linjer og rynker samt mindre irritation.

5. Hvorfor har emballagen en betydning?

De bedste anti-aging-ingredienser er ofte ikke ret stabile. Det betyder, at deres effektivitet reduceres, når de bliver eksponeret for lys og luft, ligesom når du åbner en krukke. Derfor er det bedre at anvende ugennemsigtige tuber eller flasker eller lufttætte pumper. De vil hjælpe ingredienserne med at yde deres bedste.

6. Hvordan kan jeg vide, om et produkt indeholder ceramider?

Normalt finder du ordet "ceramider" på ingredienslisten (ceramid AP, EOP, NG, NP eller NS), men ikke altid. Ingredienser som phytosphingosin og sphingolipider er ikke umiddelbart genkendelige som ceramider, men er ceramide-forløbere, som stimulerer huden til at producere ceramider. Men da ceramider er en meget populær anti-aging-ingrediens, vil de fleste hudplejebrands tydeligt kommunikere det, hvis de indgår i produktet.

7. Hvad er bedst, syntetiske eller naturlige ceramider?

Der er to egenskaber, som gør ceramider til en effektiv anti-aging-ingrediens: de tilfører fugt til huden og lærer den at reparere sig selv og genfinde en sund tilstand.

Ceramider kan udvindes af planter. Ulempen ved plantebaserede ceramider er, at de kun tilfører fugt og altså ikke kan lære huden at opføre sig og se ud som om, den var yngre. Ceramider kan også udvindes af hud fra dyr og mennesker - disse ceramider har begge egenskaber. Men som en etisk hudplejeproducent er vi ikke trygge ved at benytte disse typer af ceramider.

Syntetiske ceramider er både en effektiv og etisk løsning. De er stabile, de tilfører fugt og lærer huden at opføre sig ungdommeligt og sundt. Selv om de tidligere har haft ry for ikke at blive optaget godt af huden, har de nye varianter ikke det problem.

8. Hvilke hudtyper kan have glæde af ceramider?

Ceramider er "hud-identiske" ingredienser, fordi de findes naturligt i huden. Det betyder, at de er velegnede til alle hudtyper, samt uren hud og fedtet hud. Ceramider kan også anvendes omkring øjnene.

9. Hvilke ingredienser fungerer godt med ceramider?

Ceramider er mest effektive, når de kombineres med andre "hud-identiske" ingredienser som fx aminosyrer, glycerin og kolesterol. Disse lipid-blandinger er velegnede til at forbedre hudens tone og tekstur og til at reducere tegn på irriteret hud. Med andre ord er der ikke en enkelt anti-aging-ingrediens, der gør det hele, så sørg for, at din ceramid-creme eller -serum også er formuleret med antioxidanter og hudgenskabende ingredienser såsom retinol , niacinamid, linolsyre, peptider og hyaluronsyre.

10. Kan jeg kombinere ceramider med med min AHA- eller BHA-eksfoliering?

Du kan helt sikkert sagtens kombinere ceramider med din AHA- eller BHA-eksfoliering. Faktisk anbefaler vi det! En eksfoliering fjerner laget af døde hudceller, hvilket gør det lettere for ceramiderne at blive optaget af huden.

Newsletter

Vil du have flere råd om hudpleje og specialtilbud?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få:
+ 40 kr rabat på dit næste køb*
+ Eksklusive gaver og rabatter
+ Skønhedsråd og tips

Email adresse*:


*Dette gælder kun for nye tilmeldinger. Gyldig på ordrer fra 200 kr.

Related products

Alle hudtyper
Alle hudtyper
-15%
Kombineret hud, Fedtet hud
Alle hudtyper

Kundeservice

Har du brug for hjælp til at finde ud af hvilke produkter, der egner sig bedst til din hud? Vores Kundeservice er hudplejeeksperter, og de er her for at hjælpe dig med at vælge de produkter, der passer bedst til dine behov.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær den første til at få de sidste nye produkter, eksklusive tilbud og ekspertråd om hudpleje.