Tranexamsyre til huden

Tranexamsyre er en spændende topisk ingrediens, der er i stand til at mindske flere slags misfarvninger af huden. Forskning har vist, at denne ingrediens effektivitet kan konkurrere med det fantastiske hydrokinon, og selv genstridige problemer, såsom melasma, kan drage fordel af tranexamsyre. Faktisk så næsten 96% af deltagerne i undersøgelsen, som brugte tranexamsyre, en mærkbar forbedring efter 12 ugers daglig brug kombineret med en bred spektret solcreme, hvilket er afgørende for at forhindre misfarvning (1).

Fordele for huden med tranexamsyre

Tranexamsyre hjælper med synligt at mindske misfarvninger fra soleksponering, og det kan også:

• Gør synligheden af mærker efter uren hud af enhver farve mindre synlig, og ser ud til at være særlig effektiv til mørkere hudfarver.
• Reducere synligt rødme
• Mindsker misfarvninger, som kan opstå i forbindelse med graviditet (6)
• Sætter målrettet ind via flere veje i huden, som trigger misfarvninger (7)
• Kan anvendes sammen med en enhver anden ingrediens til at opnå klarere hud

Hvad er tranexamsyre i hudpleje?

Tranexamsyre er en vandopløselig syntetisk ingrediens, der kommer fra aminosyren lysin. Det skal bruges sammen med olieopløselige ingredienser for at være mest muligt biotilgængelig for huden. Dens primære fordel for huden er at forbedre overflademisfarvninger, der viser sig på grund af solskader, men den kan også afhjælpe andre typer og årsager til misfarvninger (2).

For at hudplejeprodukter med tranexamsyre skal kunne reducere misfarvninger af huden effektivt, bør de indeholde mellem 2-5% tranexamsyre (4). Da alle topiske produkter til/mod misfarvning har tendens til at fungere bedre med understøttende ingredienser, er det bedst at kigge efter tranexamsyre i hudplejeprodukter, som er parret med andre misfarvningsforbedrende ingredienser, såsom niacinamid, forskellige former for C-vitamin og planteekstrakter til klarere hud som lakridsrod (5). Det at kombinere ingredienser sikrer også bedre resultater, fordi de hver har unikke måder at afhjælpe misfarvninger på.

Bemærk: Tranexamsyre er ikke pH-afhængig, den fungerer effektivt i et pH-interval fra 3-8, og ser ud til at fungere bedst for huden, når den formuleres med et produkt, hvis pH-værdi ligger på mellem 5-7 (8).

Hvordan fungerer tranexamsyre?

Tranexamsyre ser ud til at have en særlig evne til at reducere hastigheden hvormed misfarvninger dannes og dukker op på hudens overflade, især efter eksponering af UV-stråling.

Nogle gange er dette pigment koncentreret på et lille område – tænk typiske brune pletter. Andre gange er det mere diffust, som en maskelignende misfarvning, der dukker op i ansigtets yderkant og rundt om munden. Tranexamsyre giver hudens øverste lag mulighed for at genvinde sin naturlige jævne farve. Tricket er tålmodighed: Det kan tage fra 8-12 uger med dagligt brug, inden du ser betydelige resultater.

Sådan bruger du tranexamsyre i din rutine

Der er nemt at tilføje denne ingrediens til din hudplejerutine. Alle hudtyper, aldre og etniciteter, der kæmper med misfarvninger, kan bruge det dagligt.

Forskellen på hvornår du skal anvende denne fantastiske ingrediens i din hudplejerutine afhænger af, om du bruger den som en målrettet spot-behandling eller i hele ansigtet.

Hvis du har flere misfarvninger, skal du påføre om morgenen dit hudplejeprodukt med tranexamsyre i hele dit ansigt efter brug af renseprodukt, skintonic og en AHA- eller BHA-eksfoliant. Følg op med et serum (hvis du bruger det), og/eller et andet behandlingsprodukt, og slut at med din solbeskyttelse. En spot-behandling om morgenen påføres på de misfarvede områder, og der sluttes efterfølgende af med en solfaktor 30 eller højere.

Følg det samme mønster om aftenen, påfør det i hele ansigtet, følg op med de andre nødvendige aftenbehandlinger og slut af med en natcreme. Til en spot-behandling duppes det på, hvorefter du slutter af med din natcreme. Du behøver ikke at vente mellem hvert trin, men sørg blot for, at så meget af tranexamsyren som muligt bliver på de mørke pletter.

Læs mere om ingredienser i hudpleje.

Referencer til denne information:

1. Dermatology and Therapy, september 2017, side 417-424
2. The Journal of Clinical and Aesthetic Dermatology, august 2019, side E73-E74
3. BioMed Research International, november 2018, udgivelse nr.
4. International Journal of Women’s Dermatology, februar 2019, side 30-36
5. Journal of Drugs in Dermatology, maj 2019, side 454-459
6. Journal of Research in Medical Sciences, august 2014, side 753-757
7. Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology, april 2020, side 897-903
8. Microchemical Journal, september 2017, side 333-342