Alkohol i hudpleje: er det skidt for huden? Den originale version af denne artikel er blevet gennemgået af Dr. Debra Jaliman, MD, USA Med den store mængde af misinformation, der er online om alkohol i hudpleje, er der ikke noget at sige til, at folk ender med at tro, at det måske ikke er så skidt for huden endda. Dog viser forskningen (og vi taler om rigtig meget forskning) det helt klart: Hvis alkohol er en hovedingrediens i et hvilket som helst hudplejeprodukt, så kan det udgøre et problem for hudens barriere og kan forårsage en masse andre udfordringer. Vi ved, at vi ikke kan overbevise alle, men vi håber, at den nyeste forskning der har ret negative resultater omkring alkoholbaserede produkter, vil kunne hjælpe dig. Så stil flasken tilbage på hylden, hvis denne ingrediens står blandt de øverste på ingredienslisten. Hvorfor anvendes alkohol egentlig i hudpleje? Vi vil gerne forklare det helt ned i detaljen, men først må vi gøre det klart, hvilken form for alkohol du bør undgå. Dårlig kontra god alkohol i kosmetiske formler Når vi udtrykker vores bekymring over tilstedeværelsen af alkohol i hudpleje, solcreme, produkter til hud med tendens til akne eller makeup, refererer vi til en udtørrende alkoholtype, som du oftest vil se benævnt på indholdsdeklarationen som SD-alkohol, isopropylalkohol eller nogle gange denatureret alkohol. Disse flygtige alkoholtyper giver en hurtigtørrende finish, affedter huden øjeblikkeligt og føles meget let, så det er nemt at forstå, hvorfor det tiltrækker mange, især hvis man har fedtet hud. Et eksempel er tilsætning af denatureret alkohol i solcremer. Det er ofte synderen, da den anvendes for at få formuleringen til at føles mindre fedtet. Det er også bedst at undgå benzylalkohol i hudplejeprodukter. Det kan anvendes til at stabilisere duftstoffer. Eventuelle kortsigtede fordele ved disse alkoholtyper opvejes af de negative langsigtede konsekvenser. Når du ser disse alkoholbetegnelser opført blandt de første seks ingredienser på en indholdsdeklaration, forværrer de uden tvivl problemet og er frygtelige mod din hud. Der er ikke andre måder at sige det på. Det er simpelthen dårligt for alle hudtyper. Så for at præcisere, hvorfor bør du undgå alkohol i hudpleje? Konsekvenserne af brugen er tørhed, forstyrrelse af hudoverfladens mikrobiom og barriere (sidstnævnte er især dårligt for huden) og en hindring for huden i at genopbygge, forny og forynge sig selv. Alkohol svækker simpelthen bare alt, når det gælder huden. Hvad er fedtalkoholer i hudpleje? Bare for at sige det krystalklart, så opstår problemerne typisk, når der anvendes isopropylalkohol eller ethanol i hudpleje. Der er dog andre alkoholtyper, kendt som fedtalkoholer, som ikke irriterer, og som kan være utroligt gavnlige for huden. De forskellige typer du vil kunne se på indholdsdeklaration er f.eks. cetyl, stearyl og cetearylalkohol. Alle disse er gode ingredienser til tør hud, og i små mængder er de fine til alle hudtyper, da de giver en behagelig tekstur og hjælper med at gøre ingredienserne stabile i produkterne. Det er vigtigt at skelne disse hudvenlige alkoholtyper fra de øvrige mere problematiske alkoholer, der bør undgås i hudplejeprodukter. Ligeledes har du måske hørt, at alkohol er en god ingrediens, fordi det hjælper andre ingredienser såsom retinol og vitamin C til at blive bedre absorberet i huden. Det er korrekt, at det forbedrer optagelsen af ingredienser, men alkoholen ødelægger samtidig hudens overflade og præcis de stoffer, der gør din hud sund på længere sigt. Der findes helt sikkert andre og mere blide metoder til at få gode ingredienser ind i huden uden at beskadige dens ydre lag, hvilket kun resulterer i flere problemer end fordele. Alkohol i hudpleje til akne og fedtet hud Hvis din hud er fedtet, kan det være fristende at bruge alkoholbaserede produkter, da de giver en øjeblikkelig mat finish; de affedter primært det tynde olielag på hudens overflade. Det ironiske ved at bruge isopropylalkohol eller ethanol i hudpleje til at få styr på fedtet hud er, at skaderne fra disse alkoholtyper på længere sigt kan føre til et øget antal bumser og store porer. Og se her: Alkohol kan faktisk øge forekomsten af fedtet hud, så den umiddelbare affedtende effekt til sidst modvirkes og får den fedtede hud til at se endnu mere skinnende ud. Konklusion om alkohol i hudplejeprodukter Forskningen er klar: Alkohol skader hudens beskyttende overflade, tømmer den for vitale stoffer, som er nødvendige for at bevare en sund hud, og gør problemet med fedtet hud værre. Helt enkelt bidrager det til at ælde din hud. I betragtning af de hundredvis af hudvenlige alternativer, der er tilgængelige, er det fuldstændig tåbeligt ikke at holde sig fra produkter, der er fyldt med hudskadelige alkoholtyper såsom isopropylalkohol eller ethanol i hudpleje. Håndsprit er den eneste undtagelse fra denne regel. Disse produkter kræver mindst 60% alkohol (ethanol) for mest effektivt at dræbe sygdomsfremkaldende virusser og bakterier. Det bedste er at bruge sæbe og vand til sin daglige håndhygiejne. Men hvis man ikke har adgang til dette, er håndsprit den næstbedste løsning. Det er stadig ikke ideelt at udsætte huden for alkohol, men i modsætning til alkohol i ansigtshudpleje, så tjener alkoholbaserede håndrensprodukter et nødvendigt sundhedsfremmende formål. Referencer til denne information: Journal of Hospital Infection, august 2019, side 419-424 Journal of Investigative Dermatology, oktober 2018, side 2234-2243 International Journal of Cosmetic Science, april 2017, side 188–196 Toxicology and Applied Pharmacology, november 2014, side 109-117 Drug Design, Development and Therapy, november 2015, side 6225-6233 The Journal of Allergy and Clinical Immunology in Practice, marts 2013, side 195-196 Biochimica et Biophysica Acta, maj 2012, side 1410-1419 Experimental Dermatology, oktober 2009, side 821-832 Journal of Occupational Medicine and Toxicology, november 2008, e-publikation International Journal of Toxicology, volume 27, 2008, supplerende sider 1-43
Relaterede artikler Silikone i hudpleje Kilder Biochmica et Biophysica Acta (BBA), volume 1818, issue 5, maj 2012, side 1410–1419 Skinmed, januar-februar 2011, side 15–21 Journal of Investigative Dermatology Symposium Proceedings, august 2009, side 20–24 Clinical Dermatology, september-oktober 2004, side 360–366 Journal of Investigative Dermatology, volume 120, 2003, side 275–284 Journal of Hospital Infection, volume 55, udgave 4, december 2003, side 239–245 Dermatology, januar 2003, side 17–23 Alcohol, volume 26, issue 3, side 179–190 Dermatologic Clinics, volume 16, issue 1, january 1998, side 25–47 http://pubs.niaaa.nih.gov/publications/arh27-4/277-284.htm.