Din guide til retinol og retinoidstyrker

Topiske retinoider, herunder retinol, er forskningsdokumenterede powerhouses mod aldring, som kan gavne stort set alles hud. Men det handler faktisk ikke kun om et ungdommeligt udseende. De har også mange andre gode egenskaber, som fx at bedre både ujævn hudtone og tekstur, og så fås de i formuleringer, der passer til en lang række hudtyper og -problemer.

Men når du bruger dem, melder der sig nogle spørgsmål: Hvilken styrke retinol skal du bruge til rynker eller andre tegn på aldring? Hvornår og hvor ofte skal man bruge retinoidprodukter? Er en højere procentdel altid bedre?

Som altid giver vi dig de forskningsbaserede løsninger.

Det kan du læse mere om:

  • Retinoid vs. retinol: hvad er forskellen
  • Lav styrke
  • Medium styrke
  • Høj styrke
  • Pro styrke
  • Hvilken retinoidstyrke er bedst?
  • Hvordan og hvornår skal man øge styrken af retinoider?
  • Tips og tricks til retinoider

Retinoid vs. retinol: hvad er forskellen?

Tænk på begrebet retinoid som en fællesbetegnelse for alle A-vitaminderivater. Retinol er bare en ud af flere former for vitamin A, men nok den mest kendte. Andre populære retinoider er retinylpalmitat, retinylpropionat og retinaldehyd.

Retinoider skal omdannes til retinsyre for at virke i huden. Det er vigtigt, fordi det er forklaringen på, at 0,1 % retinol ikke er det samme som 0,1 % retinaldehyd. Lad os se nærmere på det: Retinol kræver to omdannelsestrin for at blive til retinsyre, mens retinaldehyd (også kaldet retinal) kun kræver ét trin. Da retinaldehyd er et omdannelsestrin tættere på retinsyre, er 0,1 % retinaldehyd stærkere end 0,1 % retinol.

Retinol

Køb retinoider

Lav styrke

Retinoider (herunder retinol) er potente bioaktive hudplejeingredienser, så du behøver ikke meget høje koncentrationer for at se resultater.

Publiceret forskning viser, at koncentrationer helt ned til 0,1% retinol er effektive til at forbedre flere tegn på aldring og minimere porestørrelsen, samtidig med at hudens generelle sundhedstilstand forbedres. Lave styrker af retinol ligger normalt mellem 0,01%-0,1%, mens intervallet for andre retinoider varierer.

Lave mængder retinol og retinoider hjælper sammen med andre antioxidanter også med at forsvare huden mod miljøskader, når de bruges under en bredspektret SPF i dagtimerne.

Vælg retinoider med lav styrke, hvis ...

  • Du er nybegynder i forhold til retinoider (herunder retinol)
  • Du har sensitiv hud
  • Du gerne vil fremme en sund hudfunktion og forbedre tidlige små tegn på aldring

Hvis du falder ind under en af disse kategorier, er vores RESIST Intensive Repair Cream (Anti-Aging Intensive Plejende Natcreme) et godt sted at starte. Den indeholder stabil, ren retinol med lav styrke sammen med beroligende planteekstrakter og antioxidanter, alt sammen i en silkeagtig serumtekstur, der hjælper med at blødgøre tidlige tegn på fine linjer og med at opfriske og genopbygge huden.

Du kan bruge forskellige typer af retinoid-formuleringer over hele kroppen, fx hudglattende kropsbehandlinger. Disse produkter findes også i forskellige konsistenser som serum og lotion, så de matcher dine præferencer.

Medium styrke

Hvis du har problemer med ujævn hudtone, mærkbart tab af fasthed og fine linjer og rynker, kan du overveje at tilføje et retinoidprodukt med medium styrke til din rutine.

Produkter med et middelhøjt indhold af retinoider (0,2 % til 0,4 %) forbedrer hurtigere synlige tegn på aldring end produkter med lavere koncentrationer. Forskning har også vist, hvordan de forbedrer synlige tegn efter miljøangreb og fremtoningen af tyndere hud.

Vælg retinoider med medium styrke, hvis ...

  • Du med succes har brugt retinoider med lav styrke og er klar til at øge de synlige resultater
  • Du har problemer med aldring eller vil gerne målrette tekstur, ujævnheder og ujævn tone

Paula's Choice har to retinoider med medium styrke, som skiller sig ud:

Vores RESIST Triple Active Total Repair Serum er en potent cocktail af retinylpropionat, niacinamid og hexylresorcinol. Dette lette, fugtgivende serum signalerer til huden, at den skal forny sig og få ny energi, hvilket resulterer i synligt forbedrede linjer, misfarvning og fasthed.

CLINICAL 0,3 % Retinol + 2 % Bakuchiol Behandling indeholder en kollagenunderstøttende cocktail af retinol, bakuchiol og peptider, der retter sig mod fine linjer, dybe rynker, forstørrede porer og tab af fasthed.

Høj styrke

Hvis dine hudproblemer er mere genstridige, kan du overveje en retinoidbehandling med høj styrke. Hud med dybere fine linjer og rynker, crepet hud eller hud, der mangler fasthed, genstridige problemer med hudtonen og/eller ujævnheder og fejl kan have gavn af stærk retinol (0,5 % til 1,0 %) og andre retinoid-formuleringer, der giver mere markante resultater i en hurtigere levering.

Vælg retinoider med høj styrke, hvis ...

  • Du godt kan tåle retinoider med medium styrke
  • Du er på udkig efter tydelige forbedringer af genstridige hudproblemer som dybere rynker og mørke pletter
  • Du vil opnå hurtigere resultater

Paula's Choice Skincares CLINICAL 1% Retinol Behandling indeholder et højt niveau af potent retinol med kontrolleret frigivelse, som straks går i gang med at forfine porestørrelsen og mindske forekomsten af rynker, fine linjer og ujævn hudtone.

Pro styrke

Retinoid-formuleringer med pro styrke bygger på effekten af vitamin A (håndkøbsniveau) med avanceret ingrediens- og formuleringsteknologi. De giver dig mulighed for at opnå resultater tæt på receptpligtig styrke, håndtere fremskredne tegn på aldring og hjælpe med at målrette mere specifikke problemer relateret til hudens tekstur og ujævnheder.

Vælg retinoider med pro styrke, hvis ...

  • Du er en øvet retinol- eller retinoidbruger og leder efter receptlignende resultater
  • Du ønsker at målrette specifikke problemer med minimal irritation
  • Din største bekymring omkring din hud er fremskreden aldring
  • Du har hud med tendens til akne

Vores CLINICAL PRO Retinaldehyde Dual-Retinoid Behandling bruger næste generations retinoidteknologi, der kombinerer retinaldehyd og oleyladapalenat (Adapinoid®) for at støtte cellefornyelsen og give en synligt glattere og klarere hud, der ser yngre ud. Denne nye behandling dæmper irritation med en formulering, der frigives langsomt, og som også anvender indkapsling for at optimere effekten og tolerancen.

Hvilken retinol-styrke er bedst?

Der findes ikke et svar, som passer til alle, og der er heller ikke en enkelt regel, der fortæller dig, hvad du skal bruge. Dybest set afhænger det af din hudtype, dine hudproblemer, og hvor godt din hud tåler retinoider. For at finde frem til din tolerance kan du eksperimentere med forskellige styrker og påføringsmetoder for at se, hvordan din hud reagerer - begynd med en lavere koncentration.

Så konklusionen er altså, at den rigtige retinoidstyrke er den, der passer til din hudtype og tager sig af dine hudproblemer.

  • Begyndere (og følsom hud) vil sandsynligvis reagere bedst på lav styrke
  • Hvis du har moderate tegn på hhv. aldring og miljøskader, er et retinoid med medium styrke et godt valg
  • Høj og pro styrke er til alle med mere genstridige problemer med aldringstegn, ujævnheder, uregelmæssig tekstur og tone

Hvordan og hvornår skal man øge styrken af retinoider?

At bruge retinoider er et maratonløb, ikke en sprint. Du får ingen præmie for at spurte videre til en højere procentdel så hurtigt som muligt. Faktisk kan det give uønskede bivirkninger og også forsinke resultaterne, hvis du løber hurtigt videre til de mest potente koncentrationer af retinol.

Det er bedst at have en "lav og langsom"-tilgang med retinoider. Start med en retinoid med lav styrke, og brug den to-tre gange om ugen. Hvis din hud reagerer positivt, kan du øge brugen ganske langsomt, og du kan til sidst bruge formuleringen hver aften. Slut i dagtimerne altid af med en bredspektret solcreme med solfaktor 30 eller derover.

Der er ingen grund til at gå op i styrke eller brug, hvis du er godt tilfreds med de resultater, du ser. Men hvis du gerne vil have mere synlige resultater, eller hvis dine hudproblemer er blevet sværere at have med at gøre, så spring ud i det. Når du føler, at du er klar til at gå op på næste styrkeniveau, skal du gentage den lave og langsomme tilgang for at opnå de bedste resultater.

Tips og tricks til retinoider

Topiske A-vitaminprodukter er multi-taskende hudpleje-powerhouses. Men hvis du er ny bruger af retinoider, kan de godt være lidt tricky både at anvende og tolerere, så de giver resultater. Så sørg for at:

  • Undgå retinoider, der ikke er i en uigennemsigtig og lufttæt emballage, fordi udsættelse for luft og lys kan reducere deres effektivitet.
  • Undgå retinoidprodukter med parfume, da aromaer kan irritere huden.
  • Hvis du kombinerer retinoid-effekten med BHA-, AHA-, vitamin C- og niacinamidformuleringer, skal du blot være opmærksom på, hvordan din hud reagerer, når du bruger flere aktive ingredienser. Hvis din hud viser tegn på irritation, skal du reducere frekvensen, indtil du finder den rette balance.
  • Prøv sandwichmetoden, hvis din hud viser tegn på overfølsomhed på grund af retinoider. Det vil sige, at du påfører et let lag fugtighedscreme eller olie, derefter dit retinoidprodukt og så endnu et tyndt lag fugtighedscreme.
  • Undgå topisk og oral brug af retinoider, hvis du er gravid eller ammer.
  • Prøv bakuchiol (det blidere plantebaserede alternativ), hvis din hud bare ikke kan lide retinoider.

Referencer til denne information:

Clinical Interventions in Aging, december 2006, side 327-348
Journal of Drugs in Dermatology, marts 2015, side 271-280
Journal of Cosmetic Dermatology, marts 2015, side 40-46
International Journal of Cosmetic Science, december 2022, side 625-635

Newsletter

Vil du have flere råd om hudpleje og specialtilbud?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få:
+ 40 kr rabat på dit næste køb*
+ Eksklusive gaver og rabatter
+ Skønhedsråd og tips

Email adresse*:


*Dette gælder kun for nye tilmeldinger. Gyldig på ordrer fra 200 kr.

Related products

-15%
-15%
-15%
-15%
-15%

Kundeservice

Har du brug for hjælp til at finde ud af hvilke produkter, der egner sig bedst til din hud? Vores Kundeservice er hudplejeeksperter, og de er her for at hjælpe dig med at vælge de produkter, der passer bedst til dine behov.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær den første til at få de sidste nye produkter, eksklusive tilbud og ekspertråd om hudpleje.