Skin Longevity: sådan bevarer du en ungdommelig hud i længere tid Den oprindelige version af denne artikel er medicinsk gennemgået af Dr. Kaeberlein, dermatolog. Skin longevity forveksles ofte med begrebet anti-aging-hudpleje, men der er afgørende forskelle: Anti-aging handler om at gå målrettet efter symptomerne på aldring – altså de tegn, vi ser i spejlet. Skin longevity fokuserer på de grundlæggende årsager til aldring på molekylært niveau for at hjælpe med at forebygge eller minimere de aldringstegn, vi ser over tid. Hurtigt overblik: Hvad er skin longevity? Kronologisk alder vs biologisk alder Hvor stor en del af hudens aldring er genetisk? Hvordan bestemmes hudens alder? Hvorfor er hudpleje vigtig for hudens langvarige sundhed? Hvilke hudplejeingredienser understøtter hudens langvarige sundhed? Hudplejerutine til at fremme hudens ungdommelighed Sådan bevarer du en ungdommelig hud - ved hjælp af andet end din hudplejerutine Hvad er skin longevity? For hud såvel som krop handler begrebet longevity ikke kun om, hvor længe vi lever; det handler også om, hvor mange år vi tilbringer i en god sundhedstilstand. Dette inkluderer også hudens sundhed og fremtoning. Effektiv hudpleje og gode valg inden for kost og livsstil er nøgleværktøjer til at opnå og bevare en ungdommelig hud i længere tid. For ja, din hud kan se yngre ud end din faktiske alder! Kronologisk alder vs biologisk alder Din huds kronologiske og biologiske alder er ikke det samme. Hudpleje med fokus på skin longevity sigter mod målbart at bremse din biologiske aldring, som kan være yngre eller ældre end din kronologiske alder. Hvad er kronologisk alder? Kronologisk alder er din faktiske alder – det er simpelthen tidens gang, antallet af lys på din fødselsdagskage. Hvad er biologisk alder? Biologisk alder går skridtet videre end kronologisk alder. Mere specifikt refererer den til den fysiologiske alder af alle celler og væv i kroppen baseret på mængden af akkumulerede skader. Det er en utrolig kompleks proces, der involverer mere end blot ændringer pga. det “at blive ældre”. Biologisk aldring påvirkes af genetik, livslange miljøfaktorer (som sol og forurening), der påvirker fysisk og mental sundhed, samt mange års livsstilsvalg såsom kost, motion, socialisering og kosttilskud. Disse faktorer har en epigenetisk indflydelse, hvilket betyder, at de kan ændre, hvordan dine gener fungerer, på en reversibel måde. Disse epigenetiske ændringer påvirker, hvor godt din hud producerer kollagen, elastin og andre komponenter, der holder huden ungdommelig. Hudpleje med fokus på longevity arbejder på molekylært niveau for at hjælpe med at forebygge eller bremse disse synlige ændringer, der er forbundet med biologisk alder. Selvom der er flere biomarkører for aldring (som telomerlængde, cellesenescens, oxidativt stress og proteindysregulering), mener mange forskere, at den samlende faktor er DNA-skader. DNA (deoxyribonukleinsyre) er et specialiseret molekyle, der findes i hele kroppen, og altså også i huden. Det er en skabelon for alle cellefunktioner (inklusive hudceller), der indeholder instruktioner, som fortæller cellerne, hvordan og hvornår de skal dele sig, formere sig og reparere sig selv. Indre og ydre kilder til DNA-skader spiller en afgørende rolle i alle aspekter af aldring, herunder hvordan vores hud ældes. Derfor vil alt, hvad vi kan gøre for at begrænse disse skader og fremme synlig reparation, have en positiv effekt på biologisk aldring. "Huden er ikke kun vores største organ; den er et vigtigt skjold mod DNA-skader," siger Dr. Kaeberlein, ekspert i skin longevity. "At beskytte huden med bredspektret solcreme og andre hudplejeprodukter af høj kvalitet er afgørende for at bevare kroppens genetiske blueprint." Hvor stor en del af hudens aldring er genetisk? Genetik spiller en rolle i aldringsprocessen og har forbindelser til arv, livsstil og miljø. Epigenetik er en vigtig faktor, da den forårsager uønskede ændringer i celler og kroppens (og hudens) evne til at modstå stress. Men den præcise rolle, som genetik spiller i aldringsprocessen, er kompleks. Og på trods af alt, hvad vi har lært i de senere år om forholdet mellem genetisk og miljømæssig aldring, er der stadig meget, vi ikke ved. Det omgivende miljø påvirker i høj grad aldringsprocessen og fører til det, der kaldes ekstrinsiske (eksterne) tegn på aldring: tænk rynker, misfarvninger, slaphed og teksturændringer i huden over mange år. Miljøer kan variere fra varme, fugtige klimaer tæt på ækvator til mørke, kolde områder langt mod nord, men alle miljøer fremmer aldring. Ikke overraskende er den største synder i miljømæssig aldring eksponering for UV-lys. Andre kilder, såsom blåt lys og luftbårne forurenende stoffer, forårsager deres egne skader og forværrer hudens nedbrydning, som udløses af kumulativ soleksponering. Så hvordan påvirker aldring huden? Grundlæggende gælder det, at jo ældre vi bliver, desto større er faldet i hudens og kroppens evne til at holde os sunde og se godt ud på grund af de kumulative skader. Disse skader kan også udløse visse uønskede genetiske ændringer, som ellers ville være forblevet inaktive. Hvordan bestemmes hudens alder? Som du nok kan gætte, er det ikke så enkelt at måle hudens biologiske alder som at tælle de år, der er gået siden fødslen. Der er flere måder at finde ud af din biologiske alder på, og den mest almindelige er noget, der kaldes et epigenetisk ur. Disse computerstyrede ure bruger specifikke biomarkører til at forudsige den biologiske alder for hele kroppen. Der indgår avanceret maskinlæring, da beregningerne er baseret på et omfattende datasæt fra mennesker i alle aldre, hvilket skaber en reference, hvorfra biologisk alder kan estimeres på et rimeligt grundlag. Indtil videre betragtes ingen af disse epigenetiske ure som en eksakt videnskab på grund af de mange variabler, der kan forvrænge resultaterne. Derudover kan de ikke tage højde for alle tænkelige biomarkører for aldring. Husk, der er stadig meget at lære om aldringsprocessen. På trods af denne begrænsning kan epigenetiske ure hjælpe ved at minde dig om at reagere på faktorer, du kan kontrollere. Det er motiverende at reducere din biologiske alder, når du opdager, at den er højere end din faktiske alder! Interessant fakta: Din huds biologiske alder kan være forskellig fra den biologiske alder for dine andre organer. Baseret på dine gener og din historie med miljøskader kan hudens biologiske alder være højere eller lavere end dit hjerte eller dine lunger. Måling af hudens biomekaniske egenskaber er en anden måde at forudsige dens alder på. For eksempel kan man måle ændringer i hudens vandindhold, kollagentæthed, kollagenfragmentering (begge påvirker hudens tykkelse) og elasticitet (hudens evne til at vende tilbage til sin oprindelige form efter stræk) for at få en bedre idé om hudens biologiske alder. Faktorer som mængden af solskader og livsstilsvalg, herunder rygning, er kendt for at forårsage meget tidlig aldring af huden. Hvorfor er hudpleje vigtig for hudens langvarige sundhed? Som kroppens største organ og første forsvarslinje mod aldringsfremmende ydre faktorer (f.eks. UV-stråler) spiller huden en afgørende rolle for, om kroppens samlede longevity er sund eller kompromitteret. Selvom diskussionen om miljømæssige og genetiske påvirkninger kan virke skræmmende, er sandheden også, at vi et langt stykke hed ad vejen selv kan kontrollere, hvordan huden ser ud og føles. Longevity-hudpleje kan virkelig forbedre aldringstegn ved at forlænge hudens sundhed – altså den periode, hvor huden bevarer sin normale tilstand. Hudpleje har også en indirekte fordel: ved at beskytte hudens overflade mod skader og synligt reparere eksisterende skader bliver huden bedre i stand til at beskytte hele kroppen og styrke dens langvarige sundhed. Det absolut vigtigste produkt for hudens langvarige sundhed er solbeskyttelse (SPF). Ubeskyttet eksponering for UV-lys forårsager ikke kun synlige ændringer i huden (solskoldning, ujævn tone, fine linjer og rynker), men hæmmer også immunforsvaret. Dette sætter en kædereaktion i gang, der fører til kronisk inflammation i hele kroppen og forårsager for tidlig cellesenescens – en proces, hvor celler stopper med at dele sig og i stedet sender inflammatoriske signaler til nærliggende sunde celler. Velreguleret senescens er nyttig, men for tidlig senescens fremskynder hudens biologiske aldring. Hvilke hudplejeingredienser understøtter hudens langvarige sundhed? Ud over daglig brug af en fugtighedscreme med SPF findes der mange ingredienser, der kan fremme en sund hud og et ungdommeligt udseende. Her er nogle af de bedste ingredienser til hudens langvarige sundhed: Retinol / retinoider Vitamin C Vitamin E Peptider Niacinamid Antioxidant-rige planteekstrakter (som granatæble, beroligende grøn te og resveratrol samt andre parfumefri muligheder) Alger (alle typer, der findes ikke én, som er bedst) Ceramider Vælg disse ingredienser i leave-on produkter og påfør dem én til to gange dagligt. Leave-on formuleringer som fugtighedscremer og sera er bedst, da de giver ingredienserne mere tid til at virke. Og selvfølgelig: undgå irriterende ingredienser, da de modarbejder hudens langvarige sundhed. Hudplejerutine til at fremme hudens ungdommelighed og langvarige sundhed Den rigtige rutine kan gøre en stor forskel ved synligt at bremse aldring på molekylært niveau! Formålet med en skin longevity-hudplejerutine er at hjælpe huden med bedre at kunne modstå og reparere forandringer forårsaget af tidens tand og miljøpåvirkninger. Her er vores guide: Morgenrutine: Vask ansigtet med en mild rensegel Påfør en beroligende toner rig på antioxidanter Påfør et serum med vitamin C eller en niacinamid-behandling Påfør en peptidbehandling Afslut med en bredspektret SPF 30+ Aftenrutine: Vask ansigtet med en mild rensegel Påfør en beroligende toner rig på antioxidanter Påfør en leave-on AHA- eller BHA-peeling Påfør en retinoidbehandling Påfør en fugtighedscreme, der passer til din hudtype Påfør en øjencreme formuleret til dine behov Ved at følge denne type rutine vil huden opnå fornyet glathed, klarhed, glød og fasthed. Tegn på tidligere skader vil reduceres, og linjer, rynker og ujævn tekstur vil blive blødere. Bedst af alt: denne forebyggende og reparerende tilgang hjælper din hud med at ældes smartere – ikke hurtigere! Sådan bevarer du en ungdommelig hud - ved hjælp af andet end din hudplejerutine Ud over reparerende, beskyttende og antioxidantfyldt hudpleje til en ungdommelig hud er der flere andre faktorer, der hjælper med at forlænge hudens sundhed og give dig et frisk udseende: Hold en konsekvent søvnrytme: sørg for at få kvalitetssøvn (mørkt rum, lavere temperatur, ingen skærmtid i sengen) Spis primært plantebaseret: en sund kost hjælper med at bremse biologisk aldring Træn regelmæssigt: baseret på dine evner og interesser, kom ud og bevæg dig; stillesiddende liv er anti-langtidsholdbarhed Socialisér: forbind dig regelmæssigt med andre mennesker personligt, lav aktiviteter du nyder; social isolation og ensomhed har dokumenteret negativ effekt på hudens udseende Tag kosttilskud: tal med en medicinsk ekspert i longevity om tilskud, der har dokumentation for at kunne modvirke aldringstegn; vitamin D3 er vigtigt, ligesom NAD-forstadier såsom nicotinamid ribosid og nicotinamid mononukleotid (vi anbefaler også astragalus, spermidin, curcumin og resveratrol). Snak evt. med din læge om det ved næste konsultation. Videnskabelige referencer: JMIR Aging, April-June 2022, pages 1-15 Nature, April 2021, pages 695-703 eLife, January 2021, pages 1-17 Nature, April 2021, pages 695–703 Journal of Cosmetic Science, September-October 2020, pages 321-350 Signal Transduction and Targeted Therapy, November 2022, pages 1-22 Biochimica et Biophysica Acta (BBA) - Molecular Basis of Disease, July 2019, pages 1718-174 Scientific Reports, November 2021, pages 1-13 Frontiers in Pharmacology, July 2019, pages 1-17 International Journal of Environmental Research and Public Health, December 2022, pages 1-13 Aging Cell, June 2022, pages 1–14 Biogerontology, June 2022, pages 275-288 Journal of Clinical Medicine, September 2017, pages 191-201 Inflammation Research, June 2022, pages 817-831 Molecules, October 2022, pages 1-29 Frontiers in Psychology, February 2022, pages 1-19 PLoS One, December 2020, pages 1-9 Frontiers in Genetics, April 2022, pages 1-28