Kvinde smiler til kamera med øjnene

Speciel øjencreme: er det nødvendigt eller ej?

De første tegn på aldring ses oftest omkring øjnene. Derfor er en god hudpleje til dette område uundværlig. Du behøver ikke nødvendigvis at bruge en speciel øjencreme.

Øjencremer hævder ofte at være ”specielt” formuleret til den tynde, sensitive hud omkring øjnene. Forskellige brands hævder, at de kan hjælpe dig med at slippe af med poser under øjnene, mørke rande og en slap hud. Der findes ingen mirakelkure, heller ikke inden for øjencremer. Ofte indeholder de ikke solbeskyttelse, og de har en tendens til at føles tykke og tunge. Disse tykke øjencremer kan få din concealer og foundation til at sive ind i linjerne omkring dine øjne. Det vil få dine rynker til at blive endnu mere synlige.

Tyndere og mere sensitiv

Huden omkring øjnene er både tyndere og mere sensitiv end huden i resten af ansigtet. Det betyder dog ikke, at du har brug for et andet produkt omkring dine øjne. Hele dit ansigt (inklusive huden omkring dine øjne) kan have fordel af blide, parfumefrie produkter. Disse bør indeholde antioxidanter, cellekommunikerende og hudhelende ingredienser. De gør hudcellerne sundere, opbygger kollagen, gør misfarvning mindre synlig og genopretter hudbarrieren.

Hvis du allerede bruger en blid, effektiv dag- eller natcreme eller et serum, vil dette produkt også være perfekt til huden omkring dine øjne. Det gælder dog kun, hvis hudtypen omkring øjnene er den samme som i resten af ansigtet.

Tør hud omkring øjnene

Hvis huden omkring dine øjne er mere tør, har du brug for en mere blødgørende formel. I så fald kan en speciel øjencreme blive en værdifuld tilføjelse til din hudplejerutine. Brug af en øjencreme med omega-fedtsyrer vil kunne hjælpe med at lindre den sarte hud omkring øjene. Omega-fedtsyrer er kendt som superfood, men er også gavnlige, når de påføres topisk på særligt tørre områder. De hjælper med at forbedre hudens fugttilførsel.

Poser og mørke rande

Hvis du har hævelser, fordi fedtcellerne under dine øjne blevet slappe, vil ingen creme kunne løse det. En beroligende creme omkring øjnene vil kunne hjælpe, hvis du har poser under øjnene på grund af væskeophobning, eller fordi du har sovet for lidt. Hvis du virkelig ønsker at se en forandring, er du nødt til at sove mere, drikke mindre alkohol og sænke dit saltindtag.

En god øjencreme vil kunne reparere din hud, hvis du har hævede øjenlåg som følge af hudirritation og solskader.

Du kan også gøre noget ved mørke rande under øjnene. Du skal altid bruge en (øjen)creme med solfaktor i løbet af dagtimerne til huden omkring dine øjne. Øjencremen, som du bruger både om dagen og om natten, bør indeholde ingredienser, der hæmmer produktionen af melanin. Det vil forbedre din hudtone og gøre en stor forskel.

Slap hud og/eller rynker

I tilfælde af slap hud eller rynker er en god ansigtscreme lige så god for huden omkring dine øjne som for resten af ansigtet. Husk altid at være realistisk. Selvom en creme kan gøre din hud lidt strammere og fastere, vil den aldrig kunne løfte huden omkring dine øjne.

Emballagens betydning

Al emballage til creme skal være lys- og lufttæt. Hvis produktet udsættes for luft og lys, bliver effektiviteten af ingredienserne reduceret. Brug aldrig hudplejeprodukter i en krukke.

Solbeskyttelse er det magiske ord

Det er vigtigt, at du beskytter din hud mod solen hver dag. Det gælder i særdeleshed huden omkring øjnene, især hvis du har hævede øjenlåg, mørke rande og slap hud. Problemer vil kun blive værre, hvis du går udendørs uden beskyttelse. Brug altid en creme med solfaktor 30 eller højere omkring øjnene. Den må kun indeholde zinkoxid og/eller titaniumdioxid. Det er ikke, fordi syntetiske ingredienser ikke virker, men fordi de ofte indeholder mildt hudirriterende ingredienser. Mineralske solcremer giver også beskyttelse umiddelbart efter påføring.

Hvis du bruger en ansigts- eller øjencreme uden solcreme omkring øjnene, skal du sørge for at påføre en concealer og/eller foundation over din creme, som har en solfaktor 30 eller højere. Solbriller er vigtige som en ekstra beskyttelsesforanstaltning.

Newsletter

Vil du have flere råd om hudpleje og specialtilbud?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få:
+ 40 kr rabat på dit næste køb*
+ Eksklusive gaver og rabatter
+ Skønhedsråd og tips

Email adresse*:


*Dette gælder kun for nye tilmeldinger. Gyldig på ordrer fra 200 kr.

Related products

-20%
Alle hudtyper
-20%
Alle hudtyper

Kundeservice

Har du brug for hjælp til at finde ud af hvilke produkter, der egner sig bedst til din hud? Vores Kundeservice er hudplejeeksperter, og de er her for at hjælpe dig med at vælge de produkter, der passer bedst til dine behov.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær den første til at få de sidste nye produkter, eksklusive tilbud og ekspertråd om hudpleje.