Eksem: stop den kløe!

Eksem kan manifestere sig i forskellige former. Vi ved stadig ikke helt, hvorfor eksem opstår. Her kan du læse mere om de forskellige årsager og behandlingsmetoder. Vi beskriver også de forskellige former for eksem.

Hvad skyldes eksem?

En af de mest gængse teorier er, at det skyldes en slags kortslutning i immunsystemet. Huden reagerer derved ikke normalt over for visse stoffer f.eks. i tøj, rengøringsmidler, planter eller fødevarer. Hvis din huds beskyttende barriere forstyrres, kan det påvirke udviklingen, varigheden og sværhedsgraden af eksemet. Det samme gælder for genetiske faktorer og stress.

Hvilke typer eksem findes der?

Atopisk eksem (også kaldet atopisk dermatitis)
Alvorlig form, primært karakteriseret ved uudholdelig kløe og irritation. Kombinationen af ru hud og gnidninger gør huden meget udsat for infektioner.
Kontakt-eksem (allergisk)
Opstår, når immunsystemet er blevet overfølsomt, fordi huden har været i kontakt med et bestemt stof. Dette forårsager en allergisk reaktion (inflammation).
Øjenlågseksem
En variant af kontakteksem, der opstår på og omkring øjenlågene. Det viser sig som en let til moderat rødme med afskallende, kløende og opsvulmet hud. Det opstår primært hos kvinder, der bruger visse typer makeup, neglelak eller hårstylingprodukter.
Skæl-eksem
Opstår ofte i kombination med et svækket immunsystem og har en tendens til at udvikle sig uforudsigeligt. Det viser sig i hovedbunden og ligner ofte en mild form for skæl. Det kan også angribe ansigt, ører og bryst. Huden bliver rød og skællende.
Mønt-eksem
Ofte på benene med møntformede lyserøde eller røde pletter, der kan blive orangefarvede, hvis der dannes sårskorper. Opstår oftest hos piger i puberteten og hos kvinder mellem 50 og 60 år.

Hvordan behandles eksem?

Eksem er næsten umuligt at helbrede, men der findes behandlinger, der kan mindske symptomerne og ubehaget. Her er en liste over de mest kendte:

Mild, effektiv hudpleje
Uden parfumer eller farvestoffer. Brug produkter, der er rige på antioxidanter, og som indeholder ingredienser med en styrkende og beroligende virkning på hudens beskyttende barriere. Paula's Choice har produkter til hud med tendens til eksem, såsom renseprodukter, skintonics og cremer, med og uden solbeskyttelse. Du kan bruge dem i kombination med din ordinerede medicin eller produkter fra apoteket.
Anvend topiske steroider
Den mest målrettede og effektive medicin er en kortisoncreme, der ordineres af din læge. Kortisoncremer (eller salver og lotions) er anti-inflammatoriske. De foretrækkes ofte af hudlæger og læger, da de hurtigt kan behandle mange former for eksem.
Anvend orale steroider
Hvis de topiske steroider ikke hjælper, kan der i stedet ordineres orale steroider. De kan kun anvendes under nøje kontrol af egen læge på grund af mulige alvorlige bivirkninger.
Lysterapi
UVA- eller UVB-lys kan, under lægelig kontrol, reducere symptomerne på alvorlig, kronisk eksem. Du kan også anvende en kombination af UVA-lys og det receptpligtige lægemiddel Psoralen. Vær opmærksom på, at der er en risiko for at fremskynde ældning af huden. Risikoen for hudkræft er den samme som risikoen ved solbadning.

Alternative behandlinger, der kan overvejes

Drik Oolong-te, uanset om det er kombineret med en af de ovenfor nævnte behandlinger eller ej.
Smør med natlys- og hjulkroneolie på de angrebne områder. Begge indeholder gammalinolensyre og kan reducere eksem.
Prøv at eksperimentere med at udelukke grupper af fødevarer fra din kost. Start f.eks. med mejeriprodukter, gluten, forarbejdede fødevarer og nødder.

Kilder: Dermatologic Therapy, september 2004, side 264; Pediatrics, januar 2006, side 118-128; Current Medical Research and Opinion, november 2005, side 1735-1739; British Journal of Community Nursing, oktober 2005, side 453-456; Homeopathy, oktober 2005, side 215-221; Pediatric Allergy and Immunology, september 2005, side 527-533; American Journal of Clinical Dermatology, juni 2005, side 203-213; Journal of Dermatology, maj 2005, side 346-353; British Journal of Dermatology, juni 2005, side 1193-1198; Skin Pharmacology and Physiology, maj-juni 2005, side 103-114; Archives of Dermatology, december 2004, side 1463-1466; og The Skin Sourcebook, Alan S. Boyd, M.D., 1998, side 45-62.