Hvad er kemisk eksfoliering?

Two different acid exfoliant products

Hvis du ikke allerede er begyndt at eksfoliere din hud, er det på tide at finde ud af, hvordan du kan opnå en stor forandring gennem din hudpleje. Du har valget mellem AHA (som står for Alpha Hydroxy Acid/Alfa-hydroxysyre) og BHA (Beta Hydroxy Acid/Beta-hydroxysyre). Disse kemiske leave-on-eksfolieringer sliber ikke på huden, de er mere effektive end scrubs, og så giver de en række fordele, da de kan:

  • minimere fremtoningen af rynker
  • give liv til trist og ujævn hudtone
  • udglatte ru, ujævn hud
  • afhjælpe tilstoppede porer
  • øge fugttilførsel

Mens vi er unge og sunde er huden god til at skille sig af med døde hudceller uden nogen form for hjælp. Men som tiden går, og vi bliver ældre og har været udsat for solens stråler, mindskes hudens naturlige evne til selv at skille sig af med de døde hudceller.

Eksfoliering handler om at gendanne og optimere denne naturlige proces ved at løsne de forbindelser, der fastholder de døde hudceller på huden. Uden denne håndsrækning udefra hober de døde hudceller sig op på hudoverfladen og inde i porerne, hvilket kan føre til trist, tør, ru hud, tilstoppede porer, urenheder, milia (hvide knopper), hudorme og en ujævn hudtone.

Fysisk vs. kemisk eksfoliering

Fysisk eksfoliering dækker over scrubs og rensebørster, mens kemisk eksfoliering refererer til AHA eller BHA syre-eksfolieringer. Det er godt lige at vide, at syre-eksfoliering er det samme som kemisk eksfoliering.

Hvorfor skal man undgå ansigtsscrubs? Først og fremmest fordi kemiske eksfolieringer er foretrukket blandt dermatologer som den mest skånsomme og effektive løsning. Årsagen er, at de fleste ansigtsscrubs har en ru, grov tekstur, som kan være både hård og slibende og forårsage mikrorevner i huden.

Det samme gælder for mange rensebørster, da deres stive hår har den samme negative effekt på hudens sårbare overflade.  Skånsomme fysiske eksfolieringer som fx The UnScrub er undtagelsen. Men selv de er bedst at bruge som et ekstra rensetrin og altså ikke som en erstatning for en velformuleret AHA- eller BHA-eksfoliering. Fysiske scrubs arbejder hverken så dybt eller effektivt som kemiske AHA- og BHA-eksfolieringer, ligesom de heller ikke giver huden de samme fordele.

Dr. McLellan konstaterer: "mange af mine patienter er ikke klar over, at et godt eksfolierende produkt kan fungere lige så godt som at skrubbe huden manuelt og forårsage mindre irritation."

Hvorfor skal du vælge kemisk eksfoliering?

At fjerne ophobningen af død hud på en sikker og effektiv måde hjælper med at minimere de mange hudproblemer, der tidligere er nævnt, som fx ru og skællende tekstur, kedelig tone og tilstoppede porer. Det kan også få rynker til at se mindre fremtrædende ud og mildne andre alderstegn. I bund og grund frembringer kemiske eksfolieringer til ansigtet en sundere og glattere udgave af din hud.

Sådan bruges en kemisk eksfoliering

  • Brug renseprodukt og skintonic, og påfør så din eksfoliering
  • Du kan bruge den rundt om øjenområdet, men ikke på øjenlågene eller direkte under øjet (langs den nedre vippelinje).
  • Du behøver ikke at vente på, at din eksfoliering trænger ind eller tørrer; du kan umiddelbart efter følge op med både serum, øjencreme, dagcreme med SPF eller natcreme.
  • Eksperimenter gerne med forskellige styrker for at se, hvilken koncentration der giver dig de bedste resultater (du kan evt. også indføre en ugentlig brug af en eksfolierende peeling)
  • Som altid skal du være opmærksom på, hvordan din hud reagerer og justere herefter.
  • Hudpleje stopper ikke ved ansigtet, så sørg for at bruge en kropseksfoliering fra halsen og ned.

Hvornår skal man bruge kemisk eksfoliering?

Hvor ofte du eksfolierer afhænger af dine behov og din huds tolerance. Har du mere genstridige problemer (som bumser, tilstopninger eller fremskredne tegn på solskader) kan du med fordel eksfoliere 2 gange dagligt. Andre vil opdage, at én gang dagligt eller én gang hver anden dag er bedst for deres hud. Nogle gange skal du eksperimentere lidt for at finde den rigtige rytme, så begynd langsomt.

Hvilken kemisk eksfoliering er bedst?

De har hver deres fordele, så den bedste eksfoliering for dig afhænger af din hudtype og dine udfordringer. AHA'er giver den bedste hjælp til normal til tør hud med tydelige tegn på aldring. De udglatter rynker og fine linjer, afhjælper ru, crepeagtig tekstur og minimerer synlige tegn på solskader. Vores 6% Mandelsyre + 2% Mælkesyre AHA Flydende Eksfoliering er en meget effektiv formulering, som efterlader en glattere, blødere og mere klar hud.

BHA-eksfolieringer er idelle til forstørrede eller tilstoppede porer, hudorme og urenheder, ligesom de også mindsker uønskede tegn på aldring. Vores formuleringer er specielt udviklet til let forværret hud og hud med tendens til akne, men de er også velegnede til mere generelle problemer. Vores BHA-eksfolieringer kan reducere forekomsten af små hvide knopper og kan endda tåles af hud med tendens til milier og/eller rosacea. Dr. Beth McLellan påpeger, at BHA-holdige formuleringer kan bruges sikkert på alle hudtyper, også dem med mere pigmenteret hud.

AHA- og BHA-eksfolieringer fra Paula's Choice til forskellige udfordringer med huden.

AHA- og BHA-eksfolieringer fra Paula's Choice til forskellige udfordringer med huden.

Kemiske eksfolieringer til sensitiv hud

Til at eksfoliere sensitiv hud, gå efter en BHA i en 1% koncentration. BHA har iboende hudberoligende og beroligende egenskaber, så det er det ideelle valg til dig med ustabil hud. Hvis din hud reagerer positivt, og du ønsker at se resultaterne af en højere koncentration, kan du langsomt indarbejde 2% BHA.

Referencer til denne information:

  • Dermatology Research and Practice, februar 2015, ePublication
  • Journal of the German Society of Dermatology, juli 2012, side 488-491
  • The Journal of Clinical and Aesthetic Dermatology, maj 2012, side 32-40
  • Clinical, Cosmetic, and Investigational Dermatology, november 2010, side 135-142
  • Journal of the American Academy of Dermatology, april 2007, side 651–663
  • Clinics in Dermatology, juli 2001, side 460-466
  • Archives of Dermatology, juli 1997, side 404-409
Newsletter

Vil du have flere råd om hudpleje og specialtilbud?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få:
+ 40 kr rabat på dit næste køb*
+ Eksklusive gaver og rabatter
+ Skønhedsråd og tips

Email adresse*:


*Dette gælder kun for nye tilmeldinger. Gyldig på ordrer fra 200 kr.

Related products

Kombineret hud, Fedtet hud
Normal hud, Tør hud
Kombineret hud, Fedtet hud

Kundeservice

Har du brug for hjælp til at finde ud af hvilke produkter, der egner sig bedst til din hud? Vores Kundeservice er hudplejeeksperter, og de er her for at hjælpe dig med at vælge de produkter, der passer bedst til dine behov.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vær den første til at få de sidste nye produkter, eksklusive tilbud og ekspertråd om hudpleje.